Her følger nu en oversigt over de arrangementer, vi har afholdt siden 2017. Det er bestyrelsen i fraktion 4, der er ansvarlig for disse.
Den består af 6 medlemmer, som i øjeblikket (2026) er: Jens Andreasen, Pernille Bøgedal, Ole Bygbjerg, Helle Drastrup, Kirsten Melchiorsen og Kirsten Munch.
6. nov 2025
Besøg på Arbejdermuseet, som blandt andet bestod af et foredrag om dagligliv i 50’erne. Omkring frokosttid gik vi ned i museets ”Ølhalle”, hvor vi indtog højt belagt smørrebrød ad libitum.
3. juni 2025
Bustur til Holbæk med foredrag på det nye museum for søfart og maritimt håndværk. Derefter sejltur til Orø, hvor vi spiste frokost på øens kro.
Tilbage på fastlandet kørte vi til Tveje Merløse Kirke, hvor Jens Andreasen holdt foredrag om kirkens historie.
22. okt 2024
Besøg på det nye museum for post, tele og kommunikation ”Enigma” ved Trianglen. Rundvisning og efterfølgende frokost på Brasserie Post.
28. maj 2024
Bustur til Odense med besøg på det nye H.C. Andersen museum. Frokost på Storms Pakhus med de mange etniske spisesteder.
11. maj 2023
Bustur via Hundested-Rørvig til Nykøbing Sj. Besøg på Hempels Glasmuseum. Frokosten blev indtaget på restaurant ”Lokalkompagniet”.
Til slut kørte vi sydpå til Malergården i Grevinge, hvor vi fik et foredrag om Sigurd Swanes kunstnervirke.
5. september 2022
Bustur til Kalundborg, hvor Jens Andreasen holdt et foredrag i byens store kirke. Derefter kørte vi ud på Røsnæs, hvor vi besøgte Dyrehøj Vingård.
Efter en rundvisning på druemarkerne var der smagsprøver på gårdens produkter. Besøget sluttede med en frokost på den tilstødende restaurant.
1. juni 2021
Bustur til Bosjö Kloster i Skåne. Rundvisning af stedets ejer Tord Bonde.
Frokost i klosteret, hvor der blev serveret lokal sandart, som var opfisket i Ringsjön, der stødte op til klosterets område.
6. feb 2020
Foredrag på Christansborg om de interessante kunstværker, der findes i de mange lokaler.
Efterfølgende et let aftensmåltid i Snapstinget
23. oktober 2019
Besøg i Carlsbergbyen, hvor rådgivende ingeniør Morten Bøgedal viste os rundt i området, som stadig var under udvikling.
Efterfølgende stegt flæsk med persillesovs på en nærliggende restaurant.
23. maj 2019
Besøg på Vikingemuseet i Roskilde, hvor Jens Andreasen holdt foredrag om vikingernes skibe. Dernæst frokost på restaurant ”Store Børs”.
15. jan. 2019
På Nationalmuseet, hvor vi så specialudstillingen ”Mød Vikingerne” med originale indslag af Jim Lyngvild.
17. dec. 2018
På Strandlund, hvor Eske Willerslev fortalte om sit spændende liv - bl.a. med et langt ophold i Sibiriens kulde.
14. maj 2018
Bustur til Sofiero nord for Helsingborg.
Rundtur i den store park med efterfølgende spisning på stedets restaurant. Den var placeres i nederste etage af slottet, som i 1900-tallet var de svenske kongers foretrukne sommerdomicil.
20. sept 2017
Besøg på det økologiske landbrug Stengården ved Bregnerød.
Her blev vi vist rundt på området, som blandt andet indeholdt en gårdbutik med alskens økologiske produkter. Besøget sluttede med en frokost på stedets café.
23. maj 2017
På Strandlund, hvor psykologen Oskar Plougmand fortalte om sit virke med udsatte børnegrupper.
29. marts 2017
Besøg i FN-byen ved Nordhavn. Efter behørigt sikkerhedstjek fik vi lov til at gå ind i den store bygning.
Her blev vi vist rundt og informeret om FN’s mange organisationer. Frokosten blev nydt på Café Sundet ved Svanemøllen.